Minmislisme - Retfærdiggørelse

Efter at have udforsket minimalismen og dens mange aspekter. De mange mennesker, der alle har hver deres egen fortolkning af hvad det er at være minimalist. Har jeg opdaget en lidt sjov tendens.

Det er lidt som om minimalismen nogle gange bliver lidt en konkurrence om at være så minimal som muligt. 

Dette kommer ofte til udtryk på en af to måder. 

Praleren: Dette er umiddelbart en lidt grov karakteristik, men praleren er den type der ivrigt deler ud af sin egen livsstil og manglende ejerskab af materiel ejendom. Praleren er ofte en inspirerende minimalist, der gerne deler ud af sine erfaringer med at eje/bruge eller ikke at eje/bruge forskellige ting. 

Det er vigtigt at understrege at "praler" på ingen måde er ment negativt. Jeg kunne ligeså vel have kaldt det "impressionisten"eller "expressionisten". 

Heldigvis er de "pralere",jeg har stødt på i minimalist sammenhæng, noget anderledes end materealistiske pralere. 

Den minimalistiske praler deler måske sin erfaring med kun at eje to håndklæder med en kæk bemærkning hen ad: "jeg skal jo have et når det andet er til vask". Så længe dette ikke følges op med at der, fra pralerens side, ses ned på os andre der stadig har 8 håndklæder i forskellige størrelser, til forskellige formål, og der stadig er plads til vores forskellige behov, vil praleren fremstå som en inspiration og måske en øjenåbner for dem der måske har flere håndklæder end der er brug for.

Synderen: Ligesom praleren, er synderen meget bevidst om sin livsstil og sætter en ære i at leve minimalitisk. Alligevel er der områder hvor synderen giver efter for materielle behov og ønsker og undskylder sig efterfølgende. 

Ligesom praleren, kan synderen være en inspiration og berolige andre, der gerne vil leve mere minimalt, men som ikke er parat til at give slip på det hele på en gang. 

Synderen kan fx. være en passioneret person, der har en hobby. Denne passion, vil tit betyde, at synderen ejer og køber en del ting, der er relateret hertil.

Også her, er det vigtigt at slå fast at man ikke i bogstavelig forstand, er en "synder", hvis man ønsker sig noget materielt, som minimalist. Jeg kunne også have kaldt typen for "skammeren", da det nogle gange kan virke som om at synderen skammer sig lidt over at ønske sig noget eller føle sig fristet uden at have et direkte behov.

Jeg selv har elementer af begge typer. Der er en række ting som jeg ikke har behov for. Dette kunne fx. være et stort tv, lækre møbler eller lign. 

Til gengæld er jeg passioneret outdoor menneske og fotograf og har en lang række forskellige ting som jeg bruger til at dyrke disse lidenskaber. 

Jeg bliver tit fristet til at købe noget, men jeg er blevet langt mere bevidst om hvordan jeg gør mig klart om det jeg er fristet til at købe, vil dække et behov eller det "bare" er et ønske om at have mere af noget jeg allerede har. 

Det vigtige er at være klar over at minimalismen ikke er en færdig størrelse som man kan sætte i en kasse, men en livsfilosofi, der primært handler om ikke at forbruge for forbrugets skyld. 

Det er op til den enkelte at finde ud af hvordan deres minimalisme ser ud. 

Ingen andre kan gøre sig til dommer over vores behov. Uanset om det er et behov for mere eller mindre.